Alfa’en ”lettede” kl.14:00
Fredag d. 7. marts kørte fire forventningsfulde fra hovedstaden på ”Djævleøen” (to dog fra Jylland J), 3 garvede og en debutant, så der var lagt op til at stor aften. Palle havde sørget for overnatning på ”galeanstalten” og for at sikre vi blev indkvarteret ordentligt, insisterede han naturligvis på at mødes ved Brejning butikscenter (vidste ikke de havde sådan et..) og personligt sørge for, at vi kom helt frem.
Inden han lidt i kl. 17:00
forlod os igen, for at komme hjem og forberede de sidste ting, kom han også med
den klare instruks (læs ordre!), at vi ”..Ikke
måtte komme for tidligt”….”så hellere
5-10 min for sent”.
Næsten fremme og med
fornemmelsen af, at vi mere end overholdte Palle’s ordre om ikke at komme for
tidligt, dukkede Claus pludselig op i bilen, sendt i byen for at lede efter os,
for nu skulle vi altså til og i gang. Vi er ret overbeviste om, at Palle med
vilje lige skulle have os KBH’ere udstillet lidt, så nu var aftenen ligesom sat
i gangJ
Blend i The Whisky Cellar
Ja man tror ikke rigtigt sine egne ører og alligevel er den (igen) god nok. Claus og Palle fandt disse mere 40 årige gamle flasker fra Inver House på deres shoppetur til Italien. Og selvom det skal være ”single malt” i The Whisky Cellar, så hænder det da at der sniger sig en blended whisky ind på hylden en gang i mellem og igen faktisk en god én af slagsen – kunne man forvente andet ? Meget rund og afbalanceret i smagen, specielt når man tænker på det en blended… ellers stak den ikke rigtig ud med de store smags eksplosioner men det havde vi nu heller ikke regnet med.
En rigtig god starter på en
uforglemmelig aften, med altid gode og sjove historier.
Nostalgi & historie
Det er kun et par af de tanker og ord som kommer frem, når vi tænker tilbage på den første whisky, en 37 års Linkwood fra 1939 lagt på sherry fad. Det at få duften op til næsen og samtidig tænke på, at denne whisky er lagt på fad lige før begyndelsen på en af verdenshistoriens værste krige, det bringer lidt nostalgi frem på både godt og ondt. En sødme og smag som bare bliver bedre og bedre jo længere tid man venter. For undertegnede (debutanten) var der en følelse af, at der lagde sig en tyk hinde ud i hele munden, som stille og roligt frembragte de forskellige smagsnuancer. En whisky i topklasse og med tanken på, at der ikke er mange tilbage og at jeg/vi nok aldrig kommer til at smage den igen, var det lidt vemodigt at skulle aflevere glasset til Claus igen, for duften blev bare hængende deri.
Om det var historien og/eller
prisen der gjorde forventningerne store er svært at sige, det var dog aftenens
store oplevelse og TAK for det ! En helt igennem fantastisk whisky, der nærmest
for hvert åndedrag, og hver mundfuld bliver ved med at give nye indtryk. Først
bliver man mødt af sherryen, dernæst en fin smag af nødder… Anden mundfuld er
meget overraskende, for hér kommer en kontant men dog blød tørve smag,
efterfulgt af en meget overraskende fornemmelse af cremet kokos. Nogen ville ønske
de havde delt dette vidunder i mere end to mundfulde, men kunne da nyde disse
indtryk, der heldigvis bliver ved og ved. En klar nummer ét!
Ambassadøren
2. verdenskrig er ovre og vi
var videre til den næste whisky i rækken af 8. En Glen Livet fra 1949 med
lidt usikkerhed omkring tappe tidspunktet. Claus mente dog at det var i starten
af 1970’erne (?). En fin oplevelse, mere ”smooth” og ”let” i smagen. En rigtig
”forårs/sommer” whisky som vil være rigtig god på selv de varme dage pga. dens
lette blomster duft. En klassisk Glenlivet men med mere af det de er bedst til;
en behagelig intro af eg, en smule vanilje efterfulgt af mandel og honning. En
utrolig balance og en suveræn ambassadør for det meget whisky lavet omkring the
river Livet !
Vandene blev delte
Royal Lochnagar en 29 års fra
1952 var den første af aftenens
smagninger der delte vandene blandt denne aftens medlemmer. Det skal lige siges
at det absolut ikke er en dårlig whisky, den gav bare undertegnede (debutanten)
sådan en ”hverken eller” holdning. Duften ok, smagen blev sådan lidt tung og
varm i munden og det virkede lidt for forstyrrende eller tamt til min smag.
Andre mente der var for stærk karakter af vådt pap… Men så igen var flere også
begejstret og fandt stor glæde i den tørre fornemmelse med fine noter af olie
og sågar en smule tjære og bark. Ja i sandhed en whisky som delte vandene, men
det er jo en styrke i sig selv.
Et glædeligt ”gensyn”
En whisky i en prisklasse
hvor også de ”dødelige” kan være med, er Glenfarclas fra 1965, aftenens ældste
(40 år) målt i antal år på fad og virkelig en whisky, hvor duft og smag gik op
i en højere enhed. En rigtig god frugtig duft og smag, hvor alle sanser kommer
til sin ret. Havde det sådan lidt ”bare fyld op til kanten”, den gik ind på top
3 for aftenen hos flere og kunne bryste sig af noter som passionsfrugt og mango
! En smule eg var selvfølgelig også til stede men frugten tager hurtig over og
det er kun en styrke !
Så var det tid til en lille
pause hvor der som altid blev disket op med sandwich af ypperste klasse. Det så
da ud til de faldt på et tørt sted blandt de fleste af de fremmødte. Samtidig
var der en forventnings fuld stemning af at der var en del god whisky til gode
og vi kunne ikke vente med at komme ned i kælderen igen…
Ikke en smagning uden røg
Den anden whisky som der var
delte meninger om, var også den yngste af slagsen, en 10 års Port Charlotte fra 2003.
Enten kan man lide det eller også kan man ikke, vi tænker på duften (eller
lugten vil nogen mene) af røg og den er der ikke så meget andet at sige til.
Smagen alligevel lidt overraskende når, røgsmagen har lagt sig og alligevel
ikke én af favoritterne. Men fin tørv og lidt smag af valnød og vanilje. Den
prikkede skam også lidt på tungen og var en smule vild i det… Som en ustyrlig
teenager måske J Ingen havde regnet med at den ville slutte i
top hvilket den heller ikke gjorde… Men det var også et utrolig stærkt felt den
var oppe i mod !
Den ”sikre vinder”
Macallan (udtales Ma
CallanJ) smager altid godt og det var også tilfældet
med denne 13 års whisky fra 1990. En whisky som alle burde kunne lide ikke
mindst for den fine sherry karakter og en overraskende meget mild tørvesmag. En
whisky som kan lidt af det hele og som har en rigtig fin balance.
Stor overraskelse og kvalitet
Hvis ikke munden var blevet
renset nok, så blev den det i hvert fald med denne 17 års Teaninich fra 1984 på 58,3
% og for debutantens vedkommende, aftenens største overraskelse. Rigtig
dejlig duft og en styrke der virkelig sparkede til alle sanser i munden. En del
sprit i både første, anden, tredje… mundfuld. Dernæst medicin, hvilket kan
skræmme nogen væk men som hér var langt mere afbalanceret. Når den stikkende
fornemmelse i tungen havde lagt sig, så kom der en fin og dejlig frugtig smag
frem. Klart en whisky med store overraskelser og ikke mindst laaang eftersmag.
En super cask strenght whisky som udfordrer og belønner !
Rolls Royce for ever
Ligesom med en Rolls Royce,
så kender man kvalitet når man får det og igen bliver man ikke snydt, når der
er tale om en Springbank. Denne 25 års fra 1974 går med det samme ind værende
blandt aftenens 2 bedste smagninger. Behagelig duft og en dejlig smag, der
næsten ”smelter” i munden, det er næsten svært at beskrive, det skal opleves !
Men en virkelig lækker kombination af ”blød tørv” og karamel og så med lidt
frugt til sidst. Den garvede Springbank kender Thomas udråbte på stedet denne
Springbank til den bedste han nogensinde har smagt og det er da blevet til en
del. Helt utrolig harmoni mellem sødme og den ”bløde tørv”… og så den hér bløde
finish som man bare aldrig kan få nok af… En klar nr. 2 hos de fleste og for
nogen kun et mulehår bag Linkwood !
Alt i alt en fremragende
aften med en række whisky’er, som værterne virkelig havde fået valgt godt, der
var noget fra alle hylder og oplevelser som vi ikke tror vi nogensinde kommer i
nærheden af igen. Det er svært at rangere dem, alligevel må vi nævne Linkwood,
Springbank & Glenfarclas som værende de mest i øjnefaldende for mundvigene,
stærkt efterfulgt af Glenlivet & Teaninich.
